7 tips til at shine stuen op
Det er endelig blevet forår, og for mange betyder dette opfriskning af hjemmet. Her er der særligt tale om stuen. Der er mange forskellige ting, du kan gøre for at opfriske stuen. Læs med herunder, hvor du får hele 7 tips til at shine stuen op. Det kan garanteret gøres både lettere og billigere, end du lige går og tror!
Indret med farver
Ønsker du at shine din stue op og skabe mere liv, kan du med fordel indrette med farver. Det vil måske overraske dig, hvor stor betydning farver har for et rum. Det er faktisk slet ikke ligegyldigt, hvilke farver, du vælger at indrette med! Farver kan hjælpe dig med at skabe en helt særlig stemning i stuen. Ønsker du ikke at male dine vægge, eller lave et bestemt farvetema, kan du tage mindre metoder i brug. Du kan langsomt integrere flere farver ind i rummet. Dette kan du blandt andet gøre i form af vaser, vægkunst, lamper og lysestager. Der er mange muligheder!
Skab hygge med tekstiler
En anden måde hvorpå, du kan shine din stue op, er ved at skabe hygge med tekstiler. Tekstiler kan eksempelvis være forskellige former for tæpper og puder. Bløde tekstiler bidrager til at gøre rummet varmere, og du vil derfor automatisk få en hyggeligere stue med en rar stemning. Det vil garanteret overraske dig, hvor stor en forskel et par fine pyntepuder kan gøre for din stue! Stuen er for mange det mest sociale rum i hjemmet, og det er derfor enormt vigtigt, at den er indbydende og varm.
Luk naturen ind – eller brug kunstige blomster for samme udtryk
Som tidligere nævnt er det atter forår. Dette betyder, at fuglene synger, træerne springer ud, og blomsterne gror endelig igen. Det betyder dog også, at du nu kan skabe nyt liv i dit hjem. Ved at tage naturen ind i stuen, skaber du en masse spil og liv. Særligt blomster kan gøre en markant forskel for din stue. Det er nemlig videnskabeligt bevist, at blomster gør os gladere. Ja, du læste rigtigt! Der er altså ikke noget at sige til, at vi elsker en stue fyldt med planter og blomster. Næste gang du går forbi din lokale blomsterhandel, skal du altså købe en smuk buket blomster og et par fine planter. Det kan gøre en enorm forskel for både dit humør og din stue. Og hvis du ikke synes, at du lige kan overskue levende planter og den slags, så kan du altid købe nogle kunstige blomster – de holder i længere tid og giver nogenlunde samme udtryk. Ideen er i hvert fald den samme.
Invester i god belysning
God belysning er et af de absolut vigtigste elementer i et hjem – særligt i stuen! Da stuen er et samtalerum, der gerne skal virke indbydende, er belysningen altafgørende. Stuen kan nemlig hurtig virke kold og dunkel, hvis du vælger kedelige lamper med kolde pærer. Vil du shine din stue op, skal du investere i god belysning. Det er vigtigt, at du ikke blot investere i én stor lampe. Du skal i stedet investere i flere forskellige, små lamper, der alle giver rart lys. Dette vil skabe mere dybde og hygge i din stue. Find eksempelvis designer lamper hos AndLight.
Brug væggene i indretningen
En af de største fejl man kan begå, når man indretter en stue, er at undlade at bruge væggene. Bruger man ikke væggene, når man indretter stuen, kan rummet hurtigt føles tomt og upersonligt. Vil du derfor gerne shine din stue en smule op, kan du med fordel bruge væggene i din indretning. Måske har du allerede billeder eller malerier på væggene! Bare rolig, du kan bruge vægerne til meget mere end blot flade malerier. Du kan blandt andet hænge vægtæpper. keramik, hylder og skabe på væggene. Dette vil skabe en masse dybde og liv i stuen. Det handler om at være kreativ og tænke ud af boksen, når man skal bruge væggene i indretningen.
Gå på jagt efter loppefund
Selvom markedet for boligindretning i dag er helt enormt, kan man hurtigt komme til at føle, at der mangler noget. Måske har du en helt særlig vision for din stue, som ikke findes i de store boligmagasiner. Vil du gerne shine din stue op, kan du derfor med fordel gå på jagt efter loppefund. Måske finder du noget, som ingen andre i verden har! Der er næsten intet mere magisk end en stue, hvor alting har en forhistorie. Dette skaber en masse personlighed, der kan mærkes det sekund, man træder ind i rummet.
Husk de små detaljer
Sidst, men bestemt ikke mindst, er det vigtigt at huske de små detaljer, hvis man vil shine sin stue op. Når man indretter et rum, er det vigtigt, at der er en rød tråd, som skaber en sammenhæng i rummet. Det er de ekstra, små detaljer, der er med til at skabe det sidste shine. De små detaljer i stuen kan eksempelvis være en bestemt farvekombination. Er du vild med blå, kan du for eksempel inkorporere interiør i denne farve.